Redaktionsmedlem Kristian Mejrup
Jeg blev teologisk kandidat i 2010 med en specialeafhandling og
prisopgave om teologernes reception af Dostojevskijs værker. Min interesse for
eksegese er tæt forbundet med min interesse for receptionshistorie, og for
hvordan bibeltekster bruges, læses og inddrages i forskellige og ofte
uforenelige sammenhæng. Det gælder ikke kun for bibeltekster, men det gælder
dog alligevel særligt for bibeltekster, måske fordi de er kanoniserede og
fortsat anvendes rituelt og liturgisk.
En fagekseget er i stand til at udlægge
en bibeltekst så detaljeret, at udenforstående kun vanskeligt forstår det. Men
selvsamme tekst kan indgå i kirkens rituelle praksis uden at tekstens
vanskeligheder er et problem. De bibelske tekster er kort sagt bredt anvendt,
og ud af en bestemt sammenhæng eller praksis opstår gerne traditioner, trends
og begreber – i bøger, film, vendinger – som er spændende at efterforske.
Jeg
er medlem af bestyrelsen for Center for Studiet Bibelens Brug, hvor vi netop
arbejdet med bibel-brug, fortolkninger og formidling. For tiden er jeg ansat
som undervisningsassistent i nytestamentlig eksegese ved Det Teologiske
Fakultet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar