Anmeldelse: Bodil Ejrnæs (red.): Dødehavsrullerne: Indhold, historie og betydning
Af Hanne Kirchheiner
Anmeldelse: Kozumi Shinozawa, Atsuko Ogawa: Manga Metamorfose
Af Anne Katrine Gudme
Anmeldelse:
Bodil Ejrnæs (red.)
Dødehavsrullerne: Indhold, historie og betydning
Forlaget Anis, 2009
352 sider – kr. 329
Af Hanne Kirchheiner
Denne bog repræsenterer den danske udgave af en fællesnordisk lærebog om Dødehavsrullerne. Ideen til udgivelsen udspringer af et frugtbart samarbejde mellem nordiske Qumranforskere, som i en femårig periode samarbejdede i et netværk, Nordic Network in Qumran Studies. Bogen er skrevet og redigeret af netværkets medlemmer med henblik på udgivelse på norsk, finsk, svensk og dansk. I hvert land har en national redaktør fra netværket stået for udgivelsen. Ifølge den danske redaktør, Bodil Ejrnæs, er bogen tænkt som grundbog ved videregående uddannelser. Desuden forventes den at finde anvendelse inden for folkeoplysende virksomhed på et højere niveau.
Bogen spænder vidt og dækker et kompliceret og stort stof. Bogen er skrevet af 17 forskellige forfattere. En bog med så mange forfattere plejer at bære præg af en artikelsamling, der mangler et sammenhængende præg. En meget mærkbar force ved denne bog er, at den er blevet udarbejdet under ledelse af en redaktionsgruppe bestående af de fire nationale redaktører, der i fællesskab har udarbejdet en disposition for bogens indhold, fastsat retningslinjer for kapitlernes udformning, samt udvalgt forfatterne til de enkelte kapitler ud fra hver deres specielle forskningsområde. Dette giver en bog, der trods forfatternes forskellige synspunkter er sammenhængende og logisk opbygget. Bogen er inddelt i sektioner eller dele, der fungerer som logiske rammer om de enkelte emner.
Første del giver et historisk overblik over fundet af rullerne og publiceringsarbejdet, samt en oversigt over skriftsamlingen. Anden del beskæftiger sig med omverdenen eller konteksten. Her beskrives geografiske og politiske forhold, såvel som religion og forhold i hverdagen. Tredje del belyser Qumranbevægelsens identitet. I dette afsnit introduceres nogle af de nyere tiltag, der ser teksterne ud fra en socialvidenskabelig synsvinkel. Ydermere debatteres sammenhænge mellem teksterne og arkæologiske fund. Fjerde del er den længste del. Afsnittet spænder vidt, idet det forsøger at afdække ideologi og praksis i teksterne. Her gives en meget grundig indføring i Qumranbevægelsens verdensbillede og religiøse forståelse. Det er lykkedes forfatterne at nuancere billedet, så det fremgår, at det er svært at fastslå præcis hvilke skrifter, der er forfattet af gruppen selv og dermed også svært at kortlægge en ideologi. Alligevel er det ligeledes lykkedes at vise, at det trods alt er muligt at afdække temaer, der synes særligt betydningsfulde for bevægelsen og at få en fornemmelse af bevægelsens forhold til de skrifter, der siden blev en del af Bibelen, såvel som andre skrifter der er fundet i hulerne, som ikke menes at være forfattet af gruppen selv. Det femte og sidste afsnit runder bogen af ved at fokusere på fundets betydning for henholdsvis bibelforskning, forståelsen af Det Nye Testamente og rabbinsk jødedom, såvel som den indsigt det har givet med hensyn til det hebraiske sprogs udvikling.
Bagest i bogen er en fremragende, skematisk fremstillet historisk oversigt, ordforklaringer og henvisning til litteratur, samt liste over forfatterne.
De fleste kapitler er trods deres kompleksitet logiske og nemme at følge. I det i øvrigt udmærkede afsnit om geografi og politiske forhold virker det dog forvirrende, at man har valgt at kalde området Palæstina, et udtryk der først blev anvendt om dette område efter 135 e.v.t. Hvis den daværende geografiske områdeinddeling i forskellige provinser i stedet var blevet gennemgået, havde det været nemmere at følge beskrivelsen af Hasmonæernes ekspansion. Det kan ligeledes virke forvirrende, at en del forfattere kalder Qumransamfundet ”essæisk”, da det i starten af værket er slået fast, at teorien om, at gruppen skulle være identisk med essæerne, kun er en af flere teorier. Dette forhold er til gengæld med til at anskueliggøre, at teorien fortsat er fremherskende. Bogen fremtræder i sin helhed som et gennemarbejdet og meget seriøst stykke faglitteratur.
Det er mit indtryk at bogen er fint tilpasset den erklærede målgruppe. Bogen giver en omfattende og nuanceret forståelse af Dødehavsrullerne og af såvel tidligere som nyere forskning på området. Alt i alt er det et imponerende projekt, der i sig selv vidner om et frugtbart skandinavisk samarbejde.
Tegneserieanmeldelse:
Manga Metamorfose
Af Kozumi Shinozawa, Kunstnerisk assistance Atsuko Ogawa
Oversat fra japansk af Mette Holm, Bibelselskabets Forlag 2009, 288 sider, paperback, kr. 99,95
Af Anne Katrine Gudme
Den 1. oktober udkom tegneseriehæftet Manga Metamorfoser på Bibelselskabets Forlag. Manga Metamorfoser er fortsættelsen til Manga Messias, som udkom i oktober sidste år. Manga Messias fortalte beretningen om Jesu liv, død og opstandelse, og med Manga Metamorfoser får vi fortsættelsen i form af Apostlenes Gerningers, eller Grundlæggelsen af de første menigheder, som det hedder i Den Nye Aftales oversættelse, beretning om de første kristne menigheder. Manga Metamorfoser er altså en toer og den er noget så sjældent som en toer, der er bedre end etteren.
Alle de gode ting fra Manga Messias er bevaret; bogen læses ’bagfra’ som en ægte japansk tegneserie, der er masser af liv i billederne med fartstriber og lydeffekter, figurerne er tegnet i flot mangastil og de gode er vældig pædagogisk tegnet smukke, medens de onde er grimme. Der er imponerende engle med flagrende lyslilla lokker, der her i toeren har byttet de klassiske hvide gevandter ud med nogle besynderlige sci-fi-agtige kostumer, der lader maven være bar. Det lyder sært, men det virker godt. Når helligånden er på færde, fyldes rummet af et gyldent lys og hvide fjer daler sporadisk gennem luften. Der er tale om veludførte og overbevisende tegnede special effects.
Illustrationerne er rige på detaljer og tegnerne har gjort sig umage for at tegne de mange byer apostlene rejser til, Jerusalem, Athen, Cæsarea, Korinth og Rom med flere, forskellige og hver med deres egne karakteristika. Det gælder også de forskellige folkeslags klædedragt og udseende. Det er en god detalje, der vidner om overskud og interesse. Illustrationerne i Manga Metamorfoser er faktisk endnu flottere og farverne virker mere klare, end de var i Manga Messias, så med hensyn til det visuelle er Manga Metamorfoser en sand fornøjelse.
Fortællesporet fungerer også godt. Endnu engang er det Den Nye Aftales version af bibelteksten, der anvendes, og det fungerer godt. En nudansk oversættelse til en nudansk formidlingsform. Handlingen følger bibelteksten trofast, men dog ikke så slavisk at fortællingen føles træg. Da vi møder Peter i Joppe, umiddelbart før hans møde med den romerske officer Cornelius i ApG 10, refereres der kort til Peters helbredelse af en mand ved navn Æneas i Lydda og til opvækkelsen af pigen Tabitha i Joppe, og disse historier optræder nærmest som små flash-backs, der på ingen måde bryder fortælleforløbet. Man får det hele med på en god og behændig måde.
Innovation er der også, blandt andet da den udmattede Paulus møder den kristne læge og historiker Lukas i Troas. Lukas, om hvem det siges at han ”skrev ”Lukas’ fortælling om Jesus” og ”Apostlenes Gerninger”, der også bliver kaldt ”Grundlæggelsen af de første menigheder”.” (side 160). Teksten gør pligtskyldigt opmærksom på at mødet mellem Paulus og Lukas ikke er med i Bibelen, så ingen kan beskylde Manga Metamorfoser for at have rod i kilderne, og det er forfriskende med en lille afvigelse fra teksten hist og her. Der er tale om tilsvarende opfindsomhed i fortællingen om Johannes Markus, der følger med Barnabas og Saul (Paulus) til Antiokia i ApG 12,25. Hvor bibelteksten blot beretter at ”de tog Johannes Markus med”, får vi i Manga Metamorfoser et billede af en højrøstet og overivrig yngling, hvis hjerte banker højlydt under trøjen, og som mødes med skepsis af Paulus og med overbærenhed af sin onkel Barnabas. Dette tema om sammenstødet mellem den strenge Paulus og den unge Markus tages op igen, da Markus forlader Paulus og Barnabas på Cypern, og da Markus forårsager et brud mellem Paulus og Barnabas og skyldbetynget lover sig selv at opføre sig mere som en voksen. Afslutningsvis identificeres den unge Johannes Markus med evangelisten Markus: ”Markus blev senere oversætter for Peter og arbejdede også som sekretær for Paulus, da han var kommet til Rom. Han er kendt for at have skrevet ”Markus’ fortælling om Jesus”.” (side 156). Det er ikke 100 % bibelsk, men det er interessant og opfindsomt og det skaber vedkommende og runde personer, som man ikke havde fået, hvis man udelukkende havde fulgt bibeltekstens knastørre og ultrakorte rapport: ”Her forlod Johannes dem og rejste tilbage til Jerusalem.” (ApG 13,13) I det hele taget er Manga Metamorfosers persongalleri interessant og nuanceret og replikkerne er velvalgte og til tider humoristiske.
Udvalgte dele af Paulus’ breve er flettet ind i fortællingen på passende steder og til at illustrere brevene har man valgt den samme stil, som man i Manga Messias anvendte til at illustrere Jesu lignelser, nemlig en lidt kluntet og firkantet tegnestil, der markerer at der her er tale om noget andet, end det overordnede fortælleforløb. Det fungerer glimrende. Særligt vellykket er et uddrag af Paulus’ første brev til menigheden i Korinth, hvor Kærlighedens Lovsang illustreres med en lyserød lilje i hovedrollen som Kærligheden (s. 201).
Hele vejen igennem er teksten ledsaget af bibelhenvisninger og landkort, der med pædagogiske forskelligfarvede streger og prikker forsøger at tydeliggøre apostlenes til tider noget snirklede rejseaktivitet. Bagest i bogen, som i virkeligheden er forrest, er der sågar et oversigtskort, en tidstavle og et persongalleri.
Jeg har dog også en lille beklagelse og en advarsel. Advarslen først: I Bibelselskabets Forlags beskrivelse af Manga Metamorfoser anbefales bogen til de 9-14-årige, og det er ikke helt skævt, men man bør ikke lade en letpåvirkelig 9-årig få fingre i bogen uden opsyn, for der er altså ganske mange voldsomme scener i Manga Metamorfoser. Der er både overfald ved nattetid, pisk og steninger og særligt steningen af Stefanus, der strækker sig over fem sider med blod, smertesudbrud og ækle lydeffekter, er bestemt ikke for sarte sjæle!
Og så til beklagelsen: i de ovennævnte illustrationer af Paulus’ breve er der en tendens til at afbillede syndere på en utrolig stereotyp og irriterende from facon. I Paulus brev til menigheden i Filippi (s. 176), som ellers starter ganske muntert med en ninjalignende Paulus, der tager pandebånd på og strøer om sig med sportsmetaforer, er synderne afbilledet som en mand og kvinde med vinglas i hånden, bænket foran spillebordet og med diskokugler i baggrunden. Tilsvarende illustreres ”amoralske folk” i Paulus andet brev til menigheden i Korinth (side 215) som smukke og glade festklædte mennesker med glassene løftet til en skål – hvad er der i øvrigt amoralsk i det? – og i Paulus brev til menigheden i Efesos, hvor synderne er tegnet som dem der slås, puger penge, ryger og drikker (side 219). Hvis der var tale om litteratur henvendt til voksne, kunne denne firkantede måde at afbillede synden på vel anses for at være morsom eller ironisk, men jeg synes ærlig talt ikke at en sådan unuanceret og bagstræberisk syndsopfattelse er velegnet til et børnepublikum. Diskokugler? Helt ærligt!
Manga Metamorfoser er alt i alt en yderst vellykket udgivelse, der vidner om kærlighed til og interesse for både mediet og emnet, og som med et dejligt vid og overskud giver sin læser både en god Manga-oplevelse og en god bibel-oplevelse.
I Ben nr. 10 kan du læse anmeldelsen af Manga Messias.
BEN redigeres af Anne Katrine Gudme og Allan Rosengren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar