Kære Læser.
Velkommen til Biblianas Elektroniske Nyhedsbrev (BEN) nr. 2. BEN udkommer 4 gange om året og indeholder korte artikler, bogomtaler, præsentation af arrangementer - og frem for alt omtale af nyheder inden for bibelforskningen.
Det er gratis at abonnere på Nyhedsbrevet, og du er velkommen til at sende det videre til bekendte, som du tror vil være interesserede.
Indhold i BEN 2:
Artikel: Tiden er noget underligt noget. Om metaforer for fortid og fremtid hos aymaraindianerne og i Det Gamle Testamente. Af Allan Rosengren
Bogomtale
Dansk oversættelse af Judas-evangeliet
Kalender
Om Bibliana
Tiden er noget underligt noget.
Om metaforer for fortid og fremtid hos aymaraindianerne
og i Det Gamle Testamente.
Af Allan Rosengren
Fortiden er bag os; vi har fremtiden for os. Således tænker vi rumligt om tiden, og det afspejler sig i sproget. Men ikke alle tænker og udtrykker sig sådan.
Det kunne man læse om i Berlingske Tidende den 23. juni i år, hvor en videnskabssensation blev præsenteret. Under overskriften ”Folket der lægger fremtiden bag sig” kunne man læse følgende: ”For første gang nogensinde viser et sprogstudie, at ikke alle bruger de samme metaforer for tid, hvilket man ellers hidtil har troet. Det sydamerikanske aymarafolk omtaler det, vi normalt beskriver som fremtiden, for fortiden og omvendt.” Sprogforskeren Rafael Núñez fra University of California i San Diego har optaget over 20 timers samtale på video med 30 aymaraindianere fra det nordlige Chile. ”Ud fra optagelserne er der meget, der peger på, at aymaraerne - især de ældre - bruger tidsmetaforer omvendt, end hvad man kender til i resten af verdens sprogkulturer. Eksempelvis benyttede de ordet »nayra«, som det basale ord for »øje«, »syn« eller »foran«, når de mente fortid. Mens fremtid blev beskrevet med ordet »qhipa«, der betyder »ryg« eller »bagved«. De ældre aymaraer brugte også deres kropssprog til underbygge brugen af disse tidsbegreber. Eksempelvis pegede de bagover deres skuldre, når de talte om fremtiden. Hvis de derimod talte om noget, der knyttede sig til fortiden, brugte de hænder og arme i bevægelser frem fra kroppen.”
Også internationalt vakte sensationen opmærksomhed og blev præsenteret i New York Times Science Section den 27. juni og i Wall Street Journal den 6. juli.
Og så døde den store mediebevågenhed vistnok ud. Diskussionen har imidlertid raset videre i The Society for the Study of the Indigenous Languages of the Americas (SSILA), og det blev efterhånden klart, at et tilsvarende fænomen findes hos canadiske inuit, i vietnamesisk, i sproget toba, som tales i et område af Argentina, Paraguay og Bolivia osv. Og vi kan her tilføje klassisk hebraisk, det sprog Det Gamle Testamente er skrevet på.
Når man på klassisk hebraisk skal udtrykke tid, bruger man nemlig rumlige metaforer i stil med aymaraindianerne. Det forholdsord på hebraisk, der rumligt betyder ”bagved”, bruges om tiden i betydningen ”efter”. ”Efter mig” i tidsmæssig forstand hedder ordret ”bag mig”. Forestillinger om verdens og dermed tidens ende er også udtrykt med ord for ”bagved”. ”De fremtidige ting” er ”de bageste ting”.
Det udtryk på hebraisk, der udtrykker ”foran”, indeholder ordet for ”ansigt”. Lidt pedantisk kunne det, vi gengiver med ”foran mig”, oversættes ”for mit ansigt”. Og igen bruges det rumlige udtryk også om tiden. ”Før min tid” udtrykkes med ”foran mig” eller ”foran mit ansigt”. ”Tidligere” hedder simpelt hen ”foran”.
I andre semitiske sprog kan man finde lignende måder at udtrykke sig på, men her er jeg ikke ekspert.
Man kan måske give en psykologisk forklaring på disse udtryk (selv om man skal passe på med at psykologisere sprogbrug: På fransk er solen hankøn og månen hunkøn, på tysk er det lige omvendt. Betyder det nu, at franskmænd og tyskere tænker grundlæggende forskelligt om disse himmellegemer? Formentlig ikke, men jeg vil alligevel gerne vove det ene øje): Tankegangen må være, at fortiden kender man, så den er synlig for én, altså må den være foran mig. Og omvendt er fremtiden ukendt og usikker, man kan ikke se fremtiden, altså må den være bag mig.
Alt sammen ikke meget anderledes end den måde man forklarer aymaraindianernes udtryk. Så i den forstand er der intet nyt under solen. Faktisk finder man også eksempler på samme tidsmetaforik i indoeuropæiske sprog: På engelsk betegner ordet BEFORE rumligt noget foran, tidsligt noget forgangent (men alligevel siger man: ”We have the future before us”). ANTERIOR betyder ”foran” og ”før”, POSTERIOR betyder ”bagved” og ”efter”. Og på dansk er FØR sproghistorisk beslægtet med FORAN. Så på den måde er vi ikke helt konsekvente i vores brug af tidsmetaforer.
Men interessant er det, at aymarafolkets kropssprog understøtter de sproglige udtryk om tid; den slags iagttagelser er vi afskåret fra at foretage vedrørende Det Gamle Testamentes forfattere!
Hvad kan man nu lære af alt det?
1) Man skal tage det med et gran salt, når forskere hævder, at de har opdaget noget helt nyt.
2) Man behøver ikke altid rejse til den anden ende af jorden for at finde en anden måde at tænke på.
3) Jeg har forsøgt at få optaget en artikel om dette emne i Berlingske Tidende for at korrigere og supplere, men forgæves. Så læs Bibliana (og BEN), hvis De vil bevare det daglige forspring!
Her kan man læse mere og se billeder af aymaraer, som peger bagud for at betegne fremtiden:
Bogomtale
Dansk oversættelse af Judas-evangeliet
Bibliana er langt fra det eneste populærvidenskabelige tidsskrift, som formidler viden om oldtiden. Sfinx og Skalk er velkendte, og der findes minsandten også et om ægyptologi, Papyrus. "Papyrus vil gerne være først med det sidste" skriver redaktionen i juni-nummeret 2006, og det er også lykkedes: Den første danske oversættelse af Judas-evangeliet foreligger dér ved ægyptolog og koptolog Poul John Frandsen.
På ti sider gives introduktion, oversættelse og kommentarer - overskueligt, men ikke simplificerende.
I introduktionen redegør Frandsen for tekstens sprog, beskaffenhed osv. (men ikke fundhistorien - det må man til National Geographics hjemmeside http://www.nationalgeographic.com/lostgospel for at læse) og for den særlige form for gnosticisme, Sethiansk gnosticisme, som Judas-evangeliet tilhører. Oversættelsen er forsynet med lange summarier, dvs. oversætterens sammenfatning af de enkelte passager. Og det er nyttigt, især til de svære afsnit om universets indretning. Undervejs forholder Frandsen sig diskuterende til den engelske oversættelse, som er tilgængelig på http://www.nationalgeographic.com/lostgospel/document.html. Til overflod er artiklen forsynet med noter.
Rigtig populærvidenskabelig ( = let at læse) er oversættelsen altså ikke - og det er godt! Læseren tvinges til at læse langsomt. Til gengæld er den en født klassiker. Det pågældende nummer af Papyrus er næsten udsolgt, men forlaget genoptrykker artiklen, som vil blive solgt særskilt. Judas-evangeliet på dansk kan købes i Bethesdas Boghandel (http://www.bethesdas.dk/), Athenæum (http://www.atheneum.dk/) og Religions-pædagogisk Center (http://www.rpc.dk/).
Papyrus udgives af Dansk Ægyptologisk Selskab. Læs evt. mere på http://www.daes.dk/
Kalender
Efteråret byder på mange arrangementer for Bibel- og oldtidsinteresserede. Se:
http://www.teol.ku.dk/ og klik på arrangementer
Også Folkeuniversitetet har programmer, hvor der er meget godt for Bibel- og oldtidsentusiaster. Folkeuniversitet har afdelinger i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde. Se:
En forelæsningsrække skal særligt fremhæves her:
KRISTENDOM I DE APOKRYFE EVANGELIER
Forelæsningsrække ved Center for Studiet af Bibelens Brug
Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Foranlediget af fundet af Judasevangeliet afholdes i efterårssemestret 2006 fire offentlige forelæsninger om de apokryfe evangeliers fortolkninger og fremstillinger af figurer som Jesus, Judas, Maria Magdalene m.fl.
Formålet er at introducere de skrifter, som i de seneste år har spillet en hovedrolle i den offentlige diskussion. Forelæsningerne vil præsentere skrifternes indhold og placere dem i deres historiske, kulturelle og teologiske sammenhæng. Et hovedanliggende vil være at belyse skrifternes forhold til de kanoniske evangelier, som hverken er udelt harmonisk eller konsekvent kritisk.
Fire torsdage kl. 17.00 – 18.30
14. september: Lektor Geert Hallbäck:
Kanondannelse og kætteri
- om Det Nye Testamente og de apokryfe skrifter
21. september: Lektorvikar Jesper Tang Nielsen:
Jesu lidelseshistorie på godt og ondt
- Judasevangeliets kanoniske baggrund
28. september: Professor Mogens Müller:
Jesus-billedets vilde vækst
- fra Det Nye Testamente til de apokryfe evangelier
5. september: Lektor Lone Fatum:
Jesus og den gnostiske Maria
- med Maria Magdalene fra Johannesevangeliet til de apokryfe skrifter
Aud. 11, Det teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København K
Se mere på Centrets hjemmeside:
Om Bibliana
Bibliana er et populærvidenskabeligt tidsskrift om Bibelens verden, skrevet af fagfolk med sans for formidling.
Biblianas efterårsnummer 2006 er et temanummer om en af de mest elskede og almindeligt kendte tekster i Det Nye Testamente, nemlig lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37).
Velegnet til undervisning, studiegrupper m.v. Klassesæt kan bestilles hos Forlaget Anis, tlf: 33 24 92 50
’Den barmhjertige samaritaner’ præsenteres i en helt ny oversættelse fra Det Danske Bibelselskabs arbejde med at oversætte Det Nye Testamente til Nudansk. Denne oversættelse skal udkomme i foråret 2007, men vi har været heldig at få lov til at kigge med over skuldrene hos oversætterne!
Ingrid Hjelm fortæller om samaritanernes historie, om skiftende opfattelser af dem i forskningen, om deres tempel og om modsætninger og fjendtligheder mellem samaritanerne og jøderne.
Christina Petterson skriver om samaritanernes rolle i Lukasevangeliet, hvorfra hun kort bevæger sig ud i nogle af de andre evangelier. Hvilken rolle spiller samaritanerne i evangelierne, hvad bruges de til og lykkes det?
Ole Davidsen analyserer og fortolker lignelsen, og stiller bl.a. spørgsmålet om det er en lignelse. Til slut inddrager han den danske filosof K.E. Løgstrup.
René Kieffer skriver om udlægningen af lignelsen i oldkirken.
Lone Fatum diskuterer den politiske brug af lignelsen i den aktuelle kontekst. For selv om stort set alle er enige om, at meningen med teksten er klar, udlægges lignelsen på vidt forskellig måde - og ofte på baggrund af en let gennemskuelig politisk dagsorden.
Endelig stiller Geert Hallbäck spørgsmålet, i hvilken forstand ’lignelsen om den barmhjertige samaritaner’ overhovedet er en lignelse. For hvad er i grunden en lignelse? Også dét gives der et bud på i Biblianas efterårsnummer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar