Kære Læser.
Dette nummer af BEN er præget af billeder. Rigtige billeder og mentale billeder. Der er tegneserier og malerkunst - Jesusbilleder og tidsbilleder - og fortolkningsbilleder.
Vi vil også gerne opfordre læserne til at videregive deres billede af Bibliana til redaktionen. Læs om Biblianas læsertilfredshedsundersøgelse - og vind et års abonnement!
God læselyst!
Med venlig hilsen
Redaktionen
Tegneserie Anmeldelse: The Manga Bible - Raw og Manga Bible vol. 1+2. Af Anne Katrine de Hemmer Gudme
Almanak Anmeldelse: Egon Clausen og Erik Hagens: Esbjergevangeliet. En almanak. Af Geert Hallbäck
Portræt Anmeldelse: Elie Wiesel: Fra Noa til Ester. Bibelske portrætter og legender. Af Søren Holst
Ny bog: Mogens Müller: Jesu-liv-litteratur i Danmark. Jesusbilleder eller tidsbilleder? Udkommer 10. juni. Se omtale her
Artikel: Hagar og Abrahams parallelle prøvelser. Af Allan Rosengren
Religion og politik i Det Nye Testamente
Stor læsertilfredshedsundersøgelse
Deltag i konkurrencen om et års abonnement på Bibliana (værdi kr. 180,-) ved at give din mening til kende!
Biblianas Brevkasse
Om Bibliana
*****************
Boganmeldelse:
The Manga Bible - Raw
Koncept og tegninger: Siku, Manuskript: Akinsiku
Hodder & Stoughton Publishers, GB, 2007, paperback, sort/hvid, 218 sider, pris: 6.99 £
og
Manga Bible, Volume 1, Names, games, and the long road trip, Genesis-Exodus, paperback, sort/hvid, 160 sider, pris: $ 6.99 (USD)
Manga Bible, Volume 2, Walls, Brawls, and the Great Rebellion, Numbers-Joshua-Judges-Ruth, paperback, sort/hvid, 160 sider, pris $ 6.99 (USD)
Manuskript: Young Shin Lee, Tegninger: Jung Sun Hwang
Zondervan Graphic Novels, Grand Rapids, Michigan, 2007
af
Anne Katrine de Hemmer Gudme
Bibelen møder den japanske tegneseriestil, Manga, i to nye engelsksprogede udgivelser. Den første er den britiske ’The Manga Bible’ tegnet af Siku og med manuskript af Akinsiku og den anden er den amerikanske ’Manga Bible’ tegnet og fortalt af det koreanske makkerpar Young Shin Lee og Jung Sun Hwang.
’The Manga Bible’ udkom i sommeren 2007, som den første engelsksprogede manga bibel nogensinde, skarpt forfulgt af ’Manga Bible’, der er en engelsk oversættelse af et koreansk forlæg, The Manhwa Bible.
The Manga Bible
The Manga Bible dækker hele bibelhistorien fra skabelsen til og med Johannes’ Åbenbaring ved hjælp af udvalgte fortællinger. Der er lagt vægt på de historiske bøger, såsom 1 og 2 Mosebog, Josuabogen, Kongebøgerne og evangelierne, medens de mere ’utaknemmelige’ bøger, såsom 3 og 5 Mosebog, Ordsprogene og størstedelen af de nytestamentlige breve er udeladt. Der leges med kompositionen. Eksempelvis placeres alle begivenheder fra skabelsen og til udvandringen fra Egypten i en rammefortælling, hvor ’Fader Moses’ sidder ved bålet og underholder lejrens børn, kun afbrudt af ’Onkel Kaleb’, der kommer løbende og advarer om den egyptiske hærs fremmarch. Ligeledes er nogle af Paulus’ breve flettet ind i Apostlenes gerninger og Salme 18 dukker op mellem 2 Samuelsbog og 1 Kongebog. I det Ny Testamente dukker enkelte af Jesu lignelser op som små særskilte fortællinger, der er tegnet i den såkaldte SD stil (Super Deform), der er kendetegnet ved meget store hoveder, øjne og mund og relativt små kroppe. SD historierne leger med det absurde og med anakronistiske indslag: i lignelsen om den gældbundne tjener i Matthæus 18:21-35 optræder kongen som en mafia boss, der har et regnskab at gøre op med sin underordnede, Frankie ’Two-Face’.
Overordnet set er Sikus stil tættere på tegnefilmgenren Animé end på den klassiske manga. Figurerne er høje, tynde og langlemmede og der gøres flittigt brug af de karakteristiske manga-nærbilleder og ’fartstriber’. Tegningerne er smukke og man kommer sig hurtigt over skuffelsen ved at opdage at bogens sort-hvide billeder ikke helt lever op til dens fantastisk flotte og farvestrålende omslag. Teksten er forfattet i et moderne og uhøjtideligt sprog og til tider, særligt i de små SD historier, er dialogen ganske morsom på en underspillet måde. Den to sider lange Jonas’ Bog fik denne anmelder til at klukke af latter, men det er tydeligt at det ikke er humoren, der er ’The Manga Bibles’ ærinde. Det er til gengæld det smukke billede og den gode fortælling.
The Manga Bibles historiesekvenser er forsynet med små ’vil du vide mere’ bokse, der henviser til det relevante skriftsted. Desuden indeholder samtlige udgaver ekstramateriale i form af interviews med tegner og forfatter, en ordliste og skitser, der viser udviklingen i de forskellige figurer og storyboards. Meget mere af dette ekstramateriale kan hentes på the Manga Bibles hjemmeside: www.themangabible.com.
Sikus ’The Manga Bible’ er udkommet i to udgaver; én der indeholder hele bibelen og én der kun indeholder det Ny Testamente, desuden findes begge udgaver i en ’Raw edition’ og en ’Extreme edition’. Den ’rå udgave’ indeholder kun tegneserien, hvorimod den ’ekstreme udgave’ indeholder tegneserien, samt hele bibelteksten i ’Today’s New International Version trykt til sidst.
Der er planer om at udgive en dansk oversættelse af ’The Manga Bible – Raw edition’ på Kristeligt Dagblads Forlag i september i år.
Manga Bible
Young Shin Lees ’Manga Bible’ er en serie på i alt otte bind, hvoraf de første to er udkommet og de næste to burde være lige på trapperne. Bind et til fem dækker det Gamle Testamente og bind seks til otte det Ny Testamente. Hvert bind er på godt og vel halvanden hundrede sider og følger uden de store afvigelser den bibelske fortælling. Endnu engang er 3 og 5 Mosebog dog udeladt. Figurerne er tegnet i klassisk manga stil med de karakteristiske store øjne og ansigter og der er masser af ’fartstriber’, lydeffekter ( Zap!, Bam! Whoosh!), og lyn i billedrammerne. ’Manga Bible’ er en bearbejdning af en oprindeligt koreansk udgave og det har efterladt sig spor i form af koreanske paralleller til de engelske lydeffekter, der er tegnet direkte ind i billederne. De koreanske skrifttegn tilføjer en god portion autenticitet, men de virker også temmelig forstyrrende under læsningen.
’Manga Bible’ gør flittigt brug af små anakronistiske detaljer for at få læseren til at trække på smilebåndet. ’Tegneren’, en lille fyr med strithår, fyldepen og alpehue, der hele tiden holder spisepause, dukker hyppigt op og fungerer som fortæller og kommentator, Josuas spioner bærer solbriller, Ruth samler korn iført solskærm og den mand, der opfordrer til opførelsen af Babelstårnet har en umiskendelighed lighed med Adolf Hitler. Historierne bliver af og til lidt rodede og på mange måder minder ’Manga Bible’ mere om den type tegneserie, der gør sig særlig godt som en stribe i avisen, snarere end som en lang fortløbende historie. På sin vis minder ’Manga Bible’ om Claus Deleurans fremragende ’Illustreret Danmarks Historie for Folket’, der gjorde brug af lignende virkemidler.
Der er lagt stor vægt på de enkelte små vittigheder og det fjerner fokus fra den overordnede fortælling, men vittighederne er til gengæld rigtig sjove. På en af de allerførste sider under overskriften, ’Eve under construction’, ligger Adam på operationsbordet og siger: ”Okay, hør nu, Gud, tag lige hvad du behøver. Hun skal have en smuk teint, store brune øjne, en nuttet lille næse og fyldige røde læber…Åh, og glem nu ikke, hendes mål skal være..”, hvortil Gud, der læner sig til operationsbordet, svarer: ”Fortsæt på denne måde, Adam, og dette her bliver en operation uden brug af bedøvelse.” Ligeledes er nogle af de nyligt skabte dyrs replikker slet ikke til at stå for. En lille fisk spørger en hval: ”Undskyld, har De mon set min søn, Nemo?”, og den amerikanske bison funderer: ”Er det rigtigt at et stort hoved er lig med en høj IQ?”, hvortil kænguruen svarer: ”Jeg har hørt, at det er store fødder.”
Bibelen som tegneserie og en tegneserie om Bibelen
Det er glædeligt at to manga bibler, der udkommer så kort tid efter hinanden, trods alt har så meget forskelligt at byde på.
Young Shin Lees ’Manga Bible’ er mere tegneserie end den er bibel, men som morsom tegneserie gør den sig rigtig godt og tilbyder adskillige timers fornøjelig læsning og genlæsning. Læsere, der bliver bidt af ’Manga Bible’, kan glæde sig over at Zondervan Graphic Novels udgiver to andre bibel-relaterede serier: ’Son of Samson’, en fantasy-agtig fortælling om Samsons søn, Branan, på eventyr, og ’Kingdoms’, der genfortæller kongeriget Judas historie før og efter eksilet i Babylon.
Læsere, der holdt af Peter Madsens vidunderlige illustrerede fortællinger, ’Historien om Job’ og ’Menneskesønnen’ vil nyde Sikus ’The Manga Bibles’ smukke streg og elegante komposition. ’The Manga Bible’ fremstår som et fagligt meget velfunderet og gennemarbejdet værk, der ikke blot fortæller den gode historie i ord og billede, men som også giver stof til eftertanke angående formidling og genfortælling. I ekstramaterialet kan man læse om Siku og Akinsikus bevæggrunde for at fremhæve nogle aspekter i bibelteksten og forbigå andre og det er spændende på den måde at få et indblik i de kunstneriske og teologiske overvejelser, der er gået forud.
Fordi ’The Manga Bible’ er så gennemarbejdet, vil den egne sig glimrende som undervisningsmateriale til konfirmander eller kristendomsundervisning.
768 sider. Pris: 299,- kr.
Af Geert Hallbäck
På CVU i Esbjerg har man siden 2005 kunnet se et ca. 40 m langt vægmaleri. Det er malet af Erik Hagens (født 1940) og rummer et mylder af detaljer. Tanken har været, at det skulle udgøre et Danmarksbillede; det strækker sig fra en idyllisk have over et landbrugssceneri til en række forskellige bybilleder, ofte af ganske dystert og indigneret tilsnit, inden det afsluttes med et middags- eller frokostbord i nærmest surrealistisk stil. Der er så mange detaljer, at man kan få timer til at gå med at studere det, og selv om mange af motiverne afslører et temmelig mistrøstigt syn på menneskers indbyrdes forhold i dagens Danmark, er maleriet i sig selv så veloplagt, at man også bliver i godt humør af at studere det.
Rundt omkring på billedet er der anbragt ca. 150 firkantede rammer med et citat eller blot en skrifthenvisning til Bibelen. Der er ikke tale om, at maleriet er en Bibel-illustration, men på denne måde bringes skriftsteder og motiver til at kommentere hinanden. Og i det perspektiv kan man se, at billedet faktisk bevæger sig fra Paradisets have til nadveren. Det er derfor, Erik Hagens har kaldt sit maleri Esbjergevangeliet. Det er nu ikke den kristne frelseshistorie, der bliver kommenteret frem; det er snarere Bibelens kritiske og indignatoriske potentiale, der udnyttes. Erik Hagens bedyrer, at han ikke har nogen særlig indgående viden om Bibelen; men han har også malet en bogreol ind i billedet, der rummer en mængde af både kunstens og teologiens klassikere, så uvidende er han bestemt ikke. Maleriet er efter min mening et interessant eksempel på, hvordan Bibelen bliver ved med at udgøre en aktiv ressource også for den moderne kunst. Og det er bestemt et besøg i Esbjerg værd.
Men mindre kan også gøre det. Og nu er der udkommet en ’almanak’, som består af et opslag til hver dag i året, som dels indeholder en detalje fra Erik Hagens maleri, dels en tekst skrevet eller udvalgt af Egon Clausen. Desuden er der bagest i bogen en lille reproduktion af hele maleriet, som man kan folde ud (desværre er det dog ikke hele maleriet der er med, for de to ender af maleriet udvider sig ned langs en trappe, og det har ikke kunnet komme med på reproduktionen). Egon Clausen har som nævnt dels selv skrevet nogle kommentarer, dels udvalgt et meget forskelligartet tekstmateriale, der strækker sig fra Bibel-citater over prædiken-citater og digte til aktuelle avisartikler og rapporter om samfundsrelevante forhold. Teksterne er samlet i nogle tematiske grupper, og på omslagets to flapper kan man se, hvilke temaer der behandles i hvilke måneder. Til nogle dage er der kun en ganske kort tekst, til andre er der to eller tre tekster; i alle tilfælde er det hurtigt at læse, men giver stof til eftertanke, som godt kan holde sig hele dagen.
Hvis man ikke kan sige Erik Hagens maleri fri for en moralistisk brug af bibelhenvisningerne, bliver det moralistiske indtryk yderligere forstærket af Egon Clausens kommentarer. De formelig strutter af politisk korrekthed. At han ikke kan lide fundamentalister, ved vi fra hans optræden i bøger og radio. Men at han heller ikke kan lide ateister, finder man hurtigt ud af ved at læse almanakken. Begge dele opfatter han som menneskefjendsk. Det kan jo være sympatisk nok, og mange af kommentarerne er både enkel og central kristendomspædagogik. Men de rummer også en selvmodsigelse. På den ene side betragter Egon Clausen mennesket som et vidunderligt væsen; på den anden side har vi det så dårligt, fordi vi er onde, egoistiske og hensynsløse over for hinanden. Men hvordan kan vi både være onde og vidunderlige? Det er jo skabelsestroens dilemma, og det bliver meget tydeligt i mange af almanak-teksterne.
De kritiske bemærkninger skal ikke forklejne, at teksterne er tankevækkende, og at mange af dem også er poetiske. Og samtidig får man alle detaljerne fra Erik Hagens maleri. De er det hele værd.
PortrætAnmeldelse:
Elie Wiesel
Fra Noa til Ester
Bibelske portrætter og legender
København: Forlaget Anis 2007
224 sider. 229,- kr.
Af Søren Holst
Vores undervisningsminister, og mange andre med ham, taler ofte om ”den bibelske fortælling”. Nu er Bibelen jo ikke en fortælling. Den er snarere et bibliotek: Den rummer flere forskellige fortællinger, foruden digte, lovsamlinger, prædikener og belæringer, stamtavler, ordsprog, breve, salmer, bønner, præstelige manualer til den rette udførelse af ofre og ceremonier – og åbenbaringstekster, hvor en særligt udvalgt person får et kig ind i de himmelske hemmeligheder.
Alligevel er vi tilbøjelige til først og fremmest at tænke på fortællinger, når man nævner Bibelen. Og det er måske ikke kun fordi, fortællinger er mere umiddelbart underholdende end vejledninger i, hvordan offerdyret skulle parteres, når man bragte brændofre i Jerusalems tempel. For det Gamle Testamentes vedkommende har mange europæiske forskere langt op i det 20. århundrede i hvert fald set på fortællingerne som mere ”ægte” gammeltestamentlige end resten af Bibelens første del. Nok den største gammeltestamentlige forsker i det forgangne århundrede, tyskeren Gerhard von Rad, sagde engang, at den rigtigste måde at fortolke Det Gamle Testamente på egentlig er at genfortælle det!
Den jødiske tradition er mindre tilbøjelig til at nedvurdere de dele af skriften, som ikke er fortællende. Men at genfortælling er en god fortolkningsmetode, er et synspunkt som hele den jødiske litteraturhistorie kan bakke ubetinget op. En af de ældste betegnelser for ”fortolkning” i den ”rabbinske” jødiske tradition, midrash, dækker netop over kreativt viderebroderende genfortællinger af beretningerne i Det Game Testamente. Det kan man læse mere om i en artikel i Bibliana fra 2001.
Traditionen fra oldtidens midrash-tolkninger er også blevet taget op af nutidige jødiske forfattere, ikke mindst nobelprismodtageren Elie Wiesel. Hans omfattende samlinger af ”bibelske portrætter” er efterhånden udkommet på dansk i uddrag i hele tre bind på forlaget Anis, med nyudgivelsen Fra Noa til Ester som den sidste.
De tre bind er rundhåndet udstyret med indledninger og efterskrifter ved Wiesel selv, oversætteren Lars Hagensen, overrabbiner Bent Lexner og, i det seneste bind, lektor Benny Grey Schuster fra Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Schuster sætter Wiesel – og hele den jødiske tolkningstradition – i sammenhæng med en bevægelse i den vestlige, kritiske bibelforskning, der kun har nogle få årtier på bagen, nemlig interessen for ”Bibelen som litteratur”. Her er man ikke så meget optaget af at afsløre, ”hvad der egentlig skete” i oldtiden (tit er det alligevel beklageligt småt, hvad vi med sikkerhed kan sige om dén sag), men så meget mere interesseret i, hvad teksten i sig selv egentlig betyder, og hvordan den udtrykker det, den har på hjerte.
Der er ikke tale om, at den litterære eller rabbinske tolkning er mere tilbøjelig til at snakke teksten efter munden, end den historisk orienterede tolkning ville være. Tværtimod var rabbinerne rene genier til at finde ”sprækker”, selvmodsigelser og ubehagelige spørgsmål i teksterne. Forskellen ligger snarere i, at rabbinerne (og nutidens ”litterært” interesserede forskere) betragter teksten som et univers i sig selv, så at det er inden for teksten selv, at man frem for alt må lede efter svarene på de spørgsmål, som teksten rejser. Ganske som spørgsmål til detaljerne i Frodos rejse mod Mordor må besvares ved at læse ”Ringenes Herre” ekstra omhyggeligt, og ikke ved at granske, hvad J.R.R. Tolkien gik og lavede i Oxford, før han skrev bogen.
De tre danske samlinger af Wiesels genfortællinger er hverken ordnet efter kronologien i Bibelen eller i Wiesels forfatterskab; de er snarere tematisk opdelt: Den første præsenterer fem skikkelser fra israelitternes tid som herskere i ”landet”, Kanaan, Israel, Palæstina – hvad man nu end kalder det. Bind to går hovedsageligt tilbage i tiden og bevæger sig fra Adam og op gennem patriarktiden og frem til Moses, og den dækker altså tiden ind til det egentlige Israel med lov, pagt, helligdom og land blev til. Passende nok slutter den af med Job, som jo heller ikke nogen steder kaldes israelit. De fleste bidrag i den nye udgivelse træder et skridt tilbage fra Israel på en anden vis – ikke i tid, men ved at fokusere på forholdet mellem Israel og ”de andre”:
Her er afsnit om Noa, der jo efter syndfloden blev stamfader til alle nulevende mennesker og dermed ikke mindst til de ikke-jødiske folkeslag (når den rabbinske tradition beskæftiger sig med den jødiske Guds forhold til de øvrige folkeslag, bliver de som regel kaldt for ”Noas sønner”). Om Ruth, der kom fra det temmelig problematiske nabofolk moabitterne, men valgte at blive jøde og siden blev stammoder til både kong David og til Jesus. Om profeterne Ezekiel og Daniel, som begge optræder i fortællinger, der foregår i Babylonien, fjernt fra Israel (og som for Daniels vedkommende beskæftiger sig intenst med de andre folkeslag i form af syner om verdenshistoriens gang). Om Ezra og Nehemias, som stod for genopbygningen af det jødiske samfund efter eksilet i Babylon – herunder en temmelig hårdhændet etnisk udskillelsespolitik, hvor jøder, der havde giftet sig med kvinder fra naboområderne, blev beordret til at lade sig skille. Og endelig om dronning Ester, helten i beretningen om den første, afværgede, pogrom mod det jødiske samfund i Perserriget.
Et godt eksempel på de skæve vinkler i midrash-tolkningen af Bibelteksten er netop Wiesels genfortælling af beretningen om Noa. To ting må undre den, der læser den bibelske beretning om syndfloden: Gud udvalgte Noa til, i modsætning til alle andre, at overleve katastrofen, fordi han var ”en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige” (1 Mosebog kap. 6 vers 9); men da Noa er gået i land igen 2½ kapitel senere, siger Gud ”jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af” (kap. 8 vers 21). Så var Noa virkelig så meget bedre end alle andre, at de i ét og alt fortjente druknedøden, mens han flød ovenpå? Og hvis Gud kort efter konkluderer, at fordi menneskene er uforbederlige, nytter det ikke at sende en syndflod, hvorfor drog han så den modsatte konklusion i første omgang? Var syndfloden en fejltagelse?
Wiesel gengiver i detaljer de jødiske lærdes diskussioner af netop disse spørgsmål i Talmud og Midrash: Adskillige rabbinske fortolkere ser Noas karriere fra og med Guds udvælgelse af ham som en moralsk deroute: Han er lydig, javel, men kunne man ikke tænke sig noget højere end blind lydighed? ”Så snart han forstod, at han ikke selv var i fare, accepterede han det hele. Han forekom både før, under og efter katastrofen at have fred med sig selv og med Gud”, skriver Wiesel. Til sammenligning henviser rabbinerne til Moses, som protesterede, da Gud ville udrydde israelitterne efter episoden med guldkalven. Og man kunne jo også have nævnt Abrahams vilje til at prutte med Gud om, hvor mange retfærdige sjæle, der skulle være i Sodoma, for at byen kunne skånes. Rabbinerne forestiller sig, at når Gud kaldte Noa retfærdig, så havde han netop ventet noget lignende af Noa.
Tilsvarende med Guds egen reaktion på Syndfloden. Rabbinerne lader Gud udtrykkeligt sige til Noa, at udgangen på historien ikke var en sejr, men et nederlag for Gud: Han havde mistet den verden, han selv havde skabt. Gud bliver klogere efter syndfloden. Og derfor er det da også, at teksten taler om, at Gud indgår en ”pagt” med Noa og hans sønner – altså en kontrakt, der beskriver et fornyet og anderledes forhold mellem ham og hans skabninger. Lige som den mere specifikke kontrakt for Israel, der blev til ved Sinajbjerget, eller den ”nye pagt”, som Det Nye Testamente har navn efter.
Meget passende sluttes bindet af med et essay om ”Den fremmede i bibelen”, hvor Wiesel pendler mellem det bibelske billede af den ikke-jødiske fremmedes rolle i det israelitiske samfund – og jødens årtusindgamle erfaring som fremmed i et ikke-jødisk samfund. Her bliver Wiesels indforståethed med den specifikt jødiske synsvinkel særligt tydelig: Bibelen har så afgjort gode ting at sige om, hvordan man bør behandle fremmede, og om Guds omsorg for de fremmed. Det er – som generelle nedskrevne regler plejer – idealer. Og det er nemt at påpege, at idealerne ikke altid efterleves i dag, hvor der for første gang i 2000 år også findes et samfund, hvor jøder har den politiske flertalsmagt, og dermed for første gang har muligheden for at opføre sig lige så stupidt og inhumant over for fremmede som de fleste ”kristne” samfund har haft for vane at gøre. Men det ændrer sådan set ikke ved, at den rabbinske jødedom – i modsætning til hovedstrømmen i den historiske kristendom – har fastholdt, at den fremmede udmærket kan have et fuldgyldigt forhold til Gud uden at skulle lade sig assimilere og antage de fastboendes religion.
Men Elie Wiesels genfortællinger er ikke primært fascinerende på grund af de synspunkter, der fremsættes, men fordi de illustrerer en stor fortællers evne til at læse de bibelske fortællinger med den højeste grad af opmærksomhed og give dem videre i sin egen form.
Her kan man læse mere:
Elie Wiesel, Fem bibelske portrætter, Anis 2001, 128 s.
Elie Wiesel, Adam og andre bibelske fortællinger, Anis 2005, 207 s.
Karen Martens, ’Kreativ bibeltolkning – de jødiske rabbineres »midrash«’, Bibliana 2. årg. nr. 2 (2001) s. 7-17.
Ny bog
Mogens Müller:
Jesu-liv-litteratur i Danmark
Jesusbilleder eller tidsbilleder?
Forlaget Anis
184 sider - kr. 219,-
Udkommer 10. juni
I denne bog giver professor Mogens Müller den første udførligere skildring af den store mængde Jesus-biografier, som er blevet udsendt i Danmark fra omkring 1900 - og dermed fortælles også et vigtigt kapitel i dansk kirkehistorie. Er de mange biografier tidsbilleder snarere end billeder af den historiske Jesus?
Uddybende omtale kommer snart på www.anis.dk
Hagar og Abrahams parallelle prøvelser
Af Allan Rosengren
Søren Holst har opdaget en parallelitet mellem Hagar og Abraham: Fortællingen om fordrivelsen af Hagar og hendes søn Ismael (1 Mos 21,8-21) og fortællingen om Abraham og hans søn Isaks næsten-ofring (1 Mos 22,1-19) er parallelle, dvs. de svarer til hinanden på en række punkter. Begge fortællinger handler om en søns næsten-død og redningen i sidste øjeblik ved en engel fra himlen.
Dette er noget af det nye i hans Kommentar til Første Mosebog (se anmeldelsen på http://tidsskriftetbibliana.blogspot.com/2010/12/biblianas-elektroniske-nyhedsbrev-6.html). Søren har fortalt mig, at han efterfølgende har opdaget en enkelt forsker, som også har set det, men det er vist ikke alment kendt blandt bibelforskere.
Paralleliteten mellem de to afsnit er slående (når man da først har set den, tak for det, Søren). Men den er også antitetisk. Det vil jeg ikke bruge mange ord på her, men blot opstille en liste:
Hagar Abraham
Kvinde Mand
Slavinde Patriark (herunder slaveejer)
Egypter Stamfader til israeliterne
Fattig Rig
Fordrevet af sin herskerinde Udsendt af Gud
SKAM ÆRE
Tvunget til at bære barnet på skuldre Har to karle til at assistere sig
Forsøger at redde sit barn Forsøger at slå sit barn ihjel
Fortvivlet Fattet
Følelser og tanker Handling
Afmagt Magt
Sted: Ørken Sted: Guds bjerg
Læg mærke til, hvor selvfølgeligt teksten strukturerer manden og kvinden i de parallelle passager i overensstemmelse med den patriarkalske samfundsorden. Det er så selvfølgeligt, at det ikke er det første, der slår læseren. Og det er måske heller ikke det, der har været den ’bevidste’ betydning for oldtidens jødiske læsere. Men det hører med til tekstens understrøm af betydning, som har haft den funktion i oldtiden (og som stadig har den i dag!) at få læseren til at acceptere den konstruktion af verden, hvor mænd naturligt og selvfølgeligt indtager bestemte roller og kvinder nogle andre. Denne tekst ’hjælper’ (sammen med titusind andre tekster: kanoniske, klassiske og reklamerne i sidste uges Billedblad) den moderne læser til acceptere, at mænd og kvinder med en vis selvfølgelighed indtager forskellige ’typiske’ roller.
I den forstand er Første Mosebog en ’klods om benet’ – ligesom alt andet kulturelt arvegods – samtidig med at den en del af ’vor kulturs grundfjeld’ (Sørens formulering). Dens underliggende ideologi ’virker’ hver gang teksten bliver læst, fortalt eller genbrugt i kunst og litteratur, i hvert fald så længe der ikke er en udbredt bevidsthed om den eller der skabes modfortællinger, som fx Peter Brandes gør, når han gør Isak (offeret) til hovedperson (se anmeldelsen af Abrahams Spor på http://tidsskriftetbibliana.blogspot.com/2010/12/biblianas-elektroniske-nyhedsbrev-7.html).
En del af den professionelle tekstfortolkers opgave er at bringe sådanne undertrykkende strukturer frem i lyset, uanset om man fortolker bibeltekster eller reklamer – eller politiske taler! Overalt hvor vi fortolker, kan vi ikke undgå at hæfte os ved det ubehagelige – med mindre vi fortrænger det. Den forargede læser standser her, afviser teksten og vil ikke vide af den eller vide mere om den; den gode fortolker tildeler ubehaget en ’opdager-funktion’ (med et fremmedord: en heuristisk funktion), som kan bruges til at trække tekstens (måske uerkendte) ideologi frem og analyserer den.
De to parallelle beretninger i 1 Mos 21,8-21 og 22,1-19 modstiller Abraham og Hagar i henhold til KLASSE, KØN og ETNICITET. Det vigtigt for fortolkningen af Første Mosebog: Ismaelitterne er velsignede af Jahve i Første Mosebog, hvor der lægges vægt på sammenhængen mellem folkeslagene (som Søren Holst gang på gang har understreget); men der er godt nok helt fra begyndelsen indskrevet et hierarki mellem folkeslagene (som jeg gang på gang understreger). I den forstand er Første Mosebog ikke mindre etnocentrisk end resten af Det Nationale Epos (dvs. fortællingen fra Første Mosebog til Anden Kongebog) – og hvorfor skulle den dog også være det?
Bibliana 2008:1
Religion og politik i Det Nye Testamente
I 2008 stiller vi skarpt på Bibelens brug af religiøs retorik. I forårsnummeret særligt om Det Nye Testamente, og i efteråret om Det Gamle Testamente. I det netop udkomne nummer af Bibliana vil læserne få mere at vide om følgende emner:
• religiøs retorik i den moderne politiske diskurs
• magtstrategier i Det Nye Testamente. Artiklen er samtidig en præsentation af nyere, såkaldt postkoloniale læsninger
• religion og politik hos Paulus, samt en kort præsentation af indflydelsesrige bibelforskere, fx Dale Martin og andre nybrud i bibelfortolkningen
• en ny læsning af Luthers syn på religion og politik ud fra Luthers brug af de bibelske tekster
• en fortælling om forskellen mellem at være bibelfortolker i Århus og læse Bibelen under et ophold i Palæstina
• om fjendekærlighed som et religionspædagogisk projekt med udgangspunkt i Bjergprædikenen
I Biblianas redaktion arbejder vi hele tiden på at gøre Bibliana endnu bedre, og derfor vil vi bede vore læsere om at svare på nogle spørgsmål om deres oplevelse af Bibliana. Undersøgelsen er åben for alle læsere af Bibliana, både abonnenter og dem, der læser det hos frisøren!
Blandt de indsendte besvarelser trækker vi lod om et gratis årsabonnement. Det er muligt at indsende besvarelser indtil den 15. juni 2008.
Kopiér nedenstående spørgsmål, indsæt i en mail, skriv dine svar og evt. kommentarer og returnér mailen til ben@teol.ku.dk. Er er problemer, så skriv til ben@teol.ku.dk og få tilsendt spørgeskemaet - eller få det på papir ved at skrive til:
Allan Rosengren
Københavns Universitet
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Købmagergade 44-46, 2. sal
1150 København K
På forhånd mange tak for hjælpen!
Med venlig hilsen
Redaktionen
1. Hvad synes du om Bibliana?
Hvis du har lyst til at knytte en ekstra kommentar til din besvarelse, så er du velkommen til at tilføje den på linierne under hvert spørgsmål.
A. Indhold. Hvor tilfreds er du med indholdet af artiklerne i Bibliana?
Meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds eller meget utilfreds
Svar:
Uddybende kommentar:
B. Niveau. Hvordan er formidlingsniveauet i Bibliana?
For svært, passende, for let
Svar:
Uddybende kommentar:
C. Layout. Hvor tilfreds er du med Biblianas layout, format og øvrige udstyr?
Meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds eller meget utilfreds
Svar:
Uddybende kommentar:
D. Billeder. Hvor tilfreds er du med Biblianas billeddel?
Meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds eller meget utilfreds
Svar:
Uddybende kommentar:
E. Hjemmeside og Nyhedsbrev. Hvor tilfreds er du med Biblianas hjemmeside og nyhedsbrev? Se www.bibliana.net
Meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds eller meget utilfreds
Svar:
Uddybende kommentar:
F. Pris. Hvordan er prisen for Bibliana i forhold til det du får?
Urimelig høj, passende, uhørt lav
Svar:
Uddybende kommentar:
Har du forslag til hvordan vi kan gøre Bibliana endnu bedre?
Skriv venligst forslag her:
2. Hvem er du? (Frivilligt)
Vi vil gerne vide hvem vore læsere er, for at vi bedre kan målrette artikler og temanumre.
Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at give os personlige oplysninger, og hvis du ikke vil, så spring bare dette over. Personlige oplysninger behandles naturligvis fortroligt.
Køn:
Fødselsår:
Uddannelse:
Beskæftigelse:
Postnummer:
Udfyld venligst svarsedlen med navn og adresse, så deltager du i lodtrækningen om et gratis årsabonnement på Bibliana:
Navn:
Gade / Vej:
Etage og Hus nr.
Postnummer:
Biblianas Brevkasse er en ny service for alle bibelinteresserede.
Spørg om alt vedrørende Bibelen – og redaktionen vil gøre, hvad den kan, for at levere et fyldestgørende svar. Se http://tidsskriftetbibliana.blogspot.com/.
Bibliana er Danmarks eneste populærvidenskabelige tidsskrift om Bibelen, skrevet af fagfolk med sans for formidling. Bibliana udgives på Forlaget Anis.
Redaktionen består af:
Pernille Carstens, Leise Christensen, Finn Damgaard, Anne Katrine de Hemmer Gudme, Gertrud Yde Iversen, Sandra Kastfelt (billedredaktør), Flemming Nielsen, Jesper Tang Nielsen, Rasmus Nøjgaard og Allan Rosengren (ansv.)
Læs mere på http://tidsskriftetbibliana.blogspot.com/.
Læs gamle numre i PDF-format på www.anis.dk/tidsskrifter/bibliana/res_bibli_01.asp
Interesserede kan gratis abonnere på Biblianas Elektroniske Nyhedsbrev ved at sende en mail til: BEN@teol.ku.dk og skrive "tilmeld" i emnefeltet. Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at skrive "afmeld" i emnefeltet.
Dette nummer af BEN er redigeret af Anne Katrine de Hemmer Gudme og Allan Rosengren. Kommentarer kan sendes til ar@teol.ku.dk
© forfatterne og kunstnerne. Der er indhentet tilladelse fra ophavsrettighedsindehaverne til gengivelse af illustrationer.
i really love your blog.awsum work.thanks for sharing
SvarSletEssay Writing